Bogcoverdesign

– et bachelorprojekt

I december 2023 skrev jeg min bachelor omkring skønlitterær bogcoverdesign. Det hele startede da jeg 1 år forinden havde pådraget mig en hjernerystelse og derfor lyttede til mange lydbøger i denne periode. Det fik mig til at tænke Hvorfor drages jeg af dette cover frem for et andet? Hvad er nogle covers meget nemmere at huske end andre?

Netop hvad der gør skønlitterære bogcovers fængende og mindeværdige var mit fokus. Undervejs lavede jeg et bredt eye-tracking studie og brugte denne data til at designe 2 bogcovers.

Jeg har kortet de 236 sider ned til en Maggiterning af bogcoverdesign. 

Research

Bogtitler holdes ned til 2-3 måneder på hylderne i en butik, så her vil salget bære mere præg af nyere titler end udbuddet online og streaming. Udbud hos streamingtjenesterne er langt større end i de fysiske butikker, og udgør en central unique selling point (USP). 

Målgrupper

Målgruppen for skønlitteratur er meget bred. 35% af danskerne læser skønlitteratur ugentligt eller oftere, mens 9% aldrig læser fiktion. Flere og flere læser hyppigere, hvilket kan skyldes streamingtjenesternes tilgængelighed. 

Målgrupperne herunder inddeles især efter hvor meget læsning/bøger fylder i hverdagen. Der findes læsere indenfor alle Jungs arketyper, Rogers innovationstyper og SPOTTs segmenter. At finde fællesnævnerne blandt en genres læsere er kompliceret og unøjagtigt.

Læsehesten

Læsehestene læser ugentligt eller dagligt (heavy users), og udgør 20% af målgruppen, men står for 80% af indtjeningen (Pareto-princippet). Læsehestene kan have en dybere litterære interesse end andre segmenter, og lægger mest vægt på sproget og den kunstneriske kvalitet. 

Lydbogslæseren

Personer mellem 32-64 år og især kvinder, lytter mest til lydbøger. Andelen af bogstreamingbrugere er steget fra 22% i 2017 til 55% i 2022. For 85% af lydbogslæseren er muligheden for at multitaske fx strikning, madlavning eller transport, en primær årsag til at vælge dette format. 

Ferielæseren

Ferielæserne betegner dem, der læser få gange om året og typisk i ferierne. De prioriterer andre aktiviteter højere end bøger. 25% af voksne læser kun bøger på ferier, og at der læses mere vovede titler på ferien end normalt. 

Serien – visualisering

De fleste forfattere har en distinkt stil, deres bogforside ser ud på. Dette gælder både selvstændige bøger og bogserier. 

Princippet for en samhørig bogserie baseres på gestaltloven om enshed, hvor lignende elementer opfattes som hørende sammen via et ens formsprog. En god bogserier har 2-3 unikke identificerende elementer gennemgående på alle bøger, men med diskrete stilistiske ændringer.

Samme bold script skrifttype til titlen og forfatternavnet placeret vinklet i midten, monokrom illustration i baggrunden, der vækker interesse.

Forfatternavne stort øverst (“&” i en anden farve fremhævet), double exposure motiv centreret, tekst i kontrastfarver og grotesk titel altid placeret nederst. 

”They [books red.] appeal to the consumers subjective aesthetic preferences by possessing elements that influence the decision making process” (Palm 2020)

Visuelle kendetegn hos genrer

Jeg analyserede de stilistiske kendetegn hos 12 genrer. Ifølge et spørgeskema jeg udsendte til coverdesignere, mente 45% af dem at det vigtigste ved coverdesign er, at coveret passer til de visuelle forventninger læseren har til genren. Kun 10% mente, at det er vigtigst at designe til den specifikke målgruppe. Mit fokus i designprocessen var især på genrens genkendelige udtryk.

Genrer som krimi, historisk fiktion og spænding anvender i høj grad billeder. Sci-fi, action og eventyr samt fantasy trækker på beskuerens fantasi, mens contemporary og LGBTQ+ bruger flere abstrakte motiver. Jo lysere farver anvendt, des lettere og mere muntre er bogens temaer typisk. Genrer som Young Adult, fantasy og contemporary bruger ofte stærke farver. Skrifttypen afspejler tidsperioden og temaer.

Mysterium/Krimi

Mysterium/krimi-genren præges af billeder – illustrationer ses især hos subgenren hyggekrimi. Billedstilen er mørk og stemningsfuld, (ofte med vignet) og kan have karakterer, våben eller steder som motiv. En genrekliche er en silhuet gående væk (skildrer mystik og fortrolighed) og våben, lig og drabsmetoder. Motivet skal vække interesse, men ikke give alle ledetråde fra starten. Vignet, asymmetrisk komposition og/eller rød accentfarve er typiske stilistiske greb. 

Diagonale linjer, forsvindingspunkt og karakterer, der kigger til siden, skaber visuel spænding og fremdrift. Asymmetri genererer uro, da beskueren ikke kender bestemmelsesstedet eller ukendte farer. Symmetrisk tekst balancerer motivet. Mørke, kolde farver og blodrød kendetegner genren. Groteske, bold skrifttyper med majuskler præger forsiderne, og giver en meget desperat og insisterende ordlyd. Skrifttypens hårde formsprog er med til at skabe nerver og intensitet.

Spænding/Thriller

Angstfremkaldende, rædselsfulde billeder præger thriller/horror/ spændingsromanerne. En mørk skov, et forladt hus, ensomme vidder eller lig er genreklichéer her. Skygger af personer kan afspejle hemmeligheder og skjulte, mørke sider. Stemningen er gruvækkende og mystisk, hvilket fremhæves af de ofte asymmetriske, urolige kompositioner. 

En tendens har de sidste par år været store script skrifttyper (som en gidselstageres note) over et monokromt billede. Groteske typer ses også ofte. Titlen sætter effektivt den rette angstfyldte stemning, og har derfor stor betydning hos disse genrer. Mørke kolde nuancer kombineret med en betændt gul farve ses flere gange. Derudover går alarmringende rød og de dybe havblå farver igen.

Action og eventyr

Ved action- og eventyrgenren ser vi mange detaljerige og fantasifulde illustrationer. Billeder anvendes mere sjældent. De detaljerige illustrationer har meget storytelling, mens de stiliserede motiver effektivt differentierer sig. Genreklichéer er brugen af transportmidler (bil, båd, fly), udfordringer fx en labyrint, objekter fra
rejsen og personer i bevægelse. De asymmetriske kompositioner driver de dynamiske motiver frem med spænding, fremdrift og handlekraft. 

Skrifttypen afhænger af, hvilken tidsalder handlingen foregår i. Ved de ældre tidsperioder bruges især lavkontrast antikvaskrifter, mens de tidssvarende handlinger bruger flere groteske skrifttyper. Majuskler afspejler bogens tidspres og intensitet. Ved denne genre ses alle farver. Rød og orange signalerer farer og advarsel, mens grøn og blå afspejler naturens harmoni og havets tomrum. 

Science Fiction

Motiver af fjerne galakser og binære scenarier i skellet mellem mennesker og teknologi pryder Sci-fi-coveret. Her ses både detaljerige og komplekse illustrationer, samt dramatisk redigerede billeder. Genreklichéer er bl.a. dualitet (2 personer, 2 planeter), halos (omrids af planet), eksplosioner, teknologi og planeter. Asymmetriske kompositioner med diagonale linjer skaber en naturlig dynamik og spænding i motivet. 

De stiliserede og rolige motiver med få farver kan afspejle stilhed før stormen. Clean, moderne groteske majuskler kendetegner Sci-fi, samt futuristisk, kantede monospace skrifttyper. Her bruges mange mørke og kolde farver; typisk i harmonisk
kontrast til stærke, varme accentfarver som rød og orange. Lyseblå/ pink er et trendy farvepar.

Fantasy

Fantasy trækker på beskuerens fantasi med semirealistiske eventyrlige verdener. Her ses detaljerede, smukke og ofte dramatiske illustrationer af scener fra bogen med væsner og mytologi. Slanger, roser, drager, sværd og indviklede ornamenter er genreklichéer. Stjerne skildrer den mytiske verden, mens blomster afspejler liv og udvikling. En kampklar karakter, en bygning eller et centralt objekt danner grundlag for genrens symmetriske kompositioner. Ild, røg og tåge sætter den rette mystiske stemning.

Fantasycovers præges især af antikvaskrifter med lav stregkontrast. Bogstaver med ornamenter og krøllede, uperfekte typer ses også. Stærke farvekontraster præger genren. Det er især rød, sort, blå og gul, som kendetegner de harmoniske dog
kontrastfulde fantasycovers

Romance

Ved romance ses både billeder og flade illustrationer. At sætte stemningen er centralt for læserens indlevelse. Skjulte ansigter, sex (åbent kropssprog) og berøring er hyppige emner. Passionen kan også være diskret ved kun at vise en kropsdel fx læber eller et (sex) objekt. Når en karakter ses alene, er der typisk et udpræget fokus på dennes udvikling.

De asymmetriske kompositioner skaber spænding, hvor karakterers blik ofte peger mod andre personer eller mod en ukendte fremtiden. En blanding af script og groteske skrifttyper trender lige nu. Skriftblandingen minder om kærlighedsbreve, er iøjnefaldende og moderne. Varme, stærke farvenuancer præger genren, og kolde farver blødes altid op af varme accentfarver. Pink/blå-farveparret og gul dominerer pt. forsiderne.

Historisk fiktion

Asymmetri og diagonale linjer giver en følelse af energi og uro hos historisk fiktion, hvor krig og flugt er hyppige temaer. Brugen af rigtige billeder styrker coverets autencitet, og er vigtigt for at læseren kan acceptere den historiske fiktion. Karakterer ses ofte fra ryggen (lukket kropssprog afspejler mystik og fjendtlighed), som om læseren går i deres fodspor.

Billedstil, miljø og skriftvalg karakteriserer genren og sætter stemningen. Skrifttypen afspejler bogens tidsperiode fra 20’ernes Art Nouveau, romantisk script, industrielle slab serif og antikvatyper. Bøger om krigstid bruger flere nedtonede, douchede farver (effekt af gulnede billeder), mens bøger med mere opløftende handlinger bruger stærkere farver. Der er en overvægt af kølige farver med røde accentfarver.

Women’s Fiction

Illustrative covers med en kvinde i centrum præger Women’s fiction. Her ses forskellige stilarter fra de abstrakte til de stiliserede. Brugen af synlige ansigter og øjenkontakt med beskueren (som ofte undgås), kan afspejle en viljefast, stærk kvindelig karakter. De symmetriske kompositioner er harmoniske. Rette linjer skildrer den dualitet, kvinden ofte oplever, mens de asymmetriske motiver afspejler dynamik, rejsen og kvindens kamp. Mere abstrakte, symbolske motiver præger også genren.

Gennemgående er stærke farver og iøjnefaldende farvekontraster af ens intensitet. Især de varme nuancer af pink, rød og orange samt blå som accentfarve, ses hyppigt. Typografisk ses både groteske, antikva og script skrifttyper. Det vigtigste er, at skrifttypen skildrer stemningen og tidsperioden.

Contemporary

Ved contemporary (el. samtidslitteratur) ses mange illustrationer. Et kendetegn er bl.a. konceptuelt, abstrakte motiver af finurlige ”døde” objekter med symbolsk betydning uden nødvendigvis link til handlingen. Pga. genrens bredde, er den stilistiske variation stor og der er få genreklichéer. Hvis coveret er grafisk (tekst i fokus) tillægges typografi og farver større betydning.

Contemporary genren finder sted i samtiden, og vi ser derfor mange groteske og unikke script skrifttyper. Her ses mange klare farver i kontrastfulde farvekombinationer, der alle kæmper om beskuerens opmærksomhed. Farver af ens styrke skaber farveharmoni.

LGBTQ+

Ved LGBTQ+ genren ses mange illustrationer, men gennemgående er et identitetsfokuseret motiv (dualitet eller to ansigter afspejler en binær identitetsmæssig splittelse). Ansigtsløse karakterer symboliserer søgen efter identitet. Denne splittelses ses også i balancerede, symmetriske kompositioner med mange rette linjer, der styrker denne dualitet. Blomster symboliserer spiring og nyt liv. Illustrationsstilen bærer analoge præg af det uperfekte, abstrakte og unikke.

Enkle groteske skrifttyper, højkontrast antikvaer og uformel script skrifttyper præger genren. Brugen af blå og pink nuancer kan være symbol på de binære kønsroller. Udover neddæmpede monokrome farver, præger stærke, iøjnefaldende komplementærfarvepar også.

New Adult

New Adult (eller NA) præges især af illustrationer – dog flere billeder end ved YA. Illustrationsstilen kan både være stiliseret eller detaljerige. Motivet afbilleder ofte karakterer eller en scene fra bogen, men vi ser også mere grafiske covers med stor titel og dekoration rundt om. Karakterer, der går mod et forsvindingspunkt ses hyppigt, og skildrer karakterens modenhed og fremtid.

Kompositorisk asymmetriske diagonale linjer fx forsvindingspunkt skaber dynamik og fremdrift, og balanceres af bold titler. Romantiske temaer præges af varme, pink farver, mens bøger med alvorlige tematikker fx død og indre kamp bruger flere kolde farver. Vi ser både harmoniske farvepar og monokrome covers. Script og groteske skrifttyper er karakteristiske.

Young Adult

Ved Young Adult (YA) præger illustrationer genren med varierende detaljerigdom – nogle komplekse og andre mere naive. Motiverne er tro til handlingen, mere selvforklarende og mindre abstrakte end hos de mere modne genrer. Karakterer har et åbent kropssprog, og bryder den 4. væg. Genren præges af balancerede og dynamiske asymmetriske kompositioner.

YA er kendetegnet på mange klare farver. Dette kobles ikke udelukkende til genrens yngre publikum (selvom børn tiltrækkes af stærke farver), men derimod til stilen, idet illustrationer generelt bruger flere klare farver end billeder. Komplementærfarvepar skaber kontrast. Skrifttyper, der imiterer uformel (børne-)håndskrift, er også et gennemgående stilistisk træk.

Fokus på motivet

Jeg spurgte en stor gruppe bogcoverdesignere og forfattere/forlag om deres erfaringer og holdninger til bogcoveret og dets rolle. Dette gjorde jeg i et spørgeskema og fik et repræsentativt datasæt. 

70% mente at motivet er det mest fængende element, 14% mente højkontrast farver og 7% svarede titlen. Ift. hvilket grafisk element, der påvirker genrens udtryk mest, svarede 23% motivet, 21% mente stemningen, 19% på komposition og 17% på farvevalg. Motivet har en vigtig rolle i at tiltrække opmærksomhed og skildre genrens udtryk.

Flertallet (46%) prioriterer at designe et cover, der tydeligt skildrer genren. 74% af designerne bruger genreklichéer nogle gange og 14% bruger dem hver gang. Genreklichéer gør bl.a. at et cover kan identificeres som tilhørende en bestemt genre. 21% har fokus på at designe et unikt cover. Kun 11% designer til en bestemt målgruppe

”Jeg mener det handler om at skaber synergi mellem titel og motivet, hvor titlen også udtrykker bogen visuelt”

– bogcoverdesigner, interview

Eye-tracking

Eye-tracking er en neurovidenskabelig researchmetode, der i realtid måler menneskers ubevidste respons på visuel stimuli. 

Facial Expression Analysis (FEA) analyserer en persons  ansigtsudtryk og emotioner. Hvor emotioner er ubevidste reaktioner i realtid udløst af sanseindtryk, kan følelser være mere biased, påvirket af vores psykiske fortolkninger.

Del 1

Testpersonen ser 90 individuelle bogcovers á 8 sekunder hver gang. Forskning viser at forbrugere i gennemsnit bruger 8 sekunder på at vurdere, om en bog er interessant. Udvælgelsen af de 90 bogcovers er sket med størst mulig
objektivitet (billederne herunder). Bøgerne er inddelt efter forskellige stilistiske kendetegn, som kan have en engagerende effekt for eksempel ansigter, stærke farver, sensualitet, frygt mv.

Del 2

Testpersonerne udfylder efter del 1 et spørgeskema, som undersøgte hvor meget de kunne huske efter at have set adskillige bogcovers. Hvis en titel eller et motiv er top-of-mind hos forbrugeren er sandsynligheden for salg højere. 

Del 3

Alle 90 bogforsider fra del 1 bredes ud på et bord, hvilket simulerer en købssituation. Testpersonen bærer eye-tracking briller og skal nu vælge 2 bøger de bedst og dårligt kan li’. Her testes hvordan bøger visuelt skiller sig ud i mængden.

Del 4

Ved at fjerne titlen fra 3 forsider og vise dem til testpersonen, tester vi evnen til at huske specifikke detaljer og titler. Vi tester ligeledes om vi husker titler eller motiver bedst. 

Testresultater

Herunder ses nogle af testresultater jeg kom frem til. 80 % af mit bachelorprojekt er brugt på research, analyse og behandling af data. De testresultater med betydning for designprocessen fremhæves her. 

Billedet herunder viser de bogcovers som flest testpersoner reagerede på. En reaktion kan for eksempel være interesseret udforskning af det visuelle (øjnene hopper meget rundt) eller en dvælen ved et bestemt punkt. Emotionerne er ubevidste og vises som en graf. En emotionel reaktion vil være en spike i denne graf. Disse bogcovers har altså skabt den stærkeste og hyppigste reaktion ved beskuerne. 

Blodige mindeværdighed

Jeg kunne ret hurtigt bekræfte en af mine teorier om at de hårde, blodige ”døde” objekter huskes bedst – også bedre end ansigter og erotiske motiver.

Selvom der reageres ca. 35% oftere på de erotiske bøger end krimierne, frembringer krimierne 55% flere emotionelle reaktioner. Covers med ansigter får 11% færre reaktioner end erotik, dog frembringer ansigter 54% flere emotionelle reaktioner. På trods af at erotiske bøger tiltrækker mest opmærksomhed, tyder det på at de blodige krimi-billeder vækker flest emotioner.

Respondenterne huskede desuden krimi-motiverne 50% oftere end de romantiske covers og 30% oftere end ansigterne. 

Ansigter og billeder

Flere studier har bevist ansigtets tiltrækningskraft, og at man bl.a. fikserer hurtigere på ansigter end andre objekter. Ansigter som bærende covermotiv udgør 53% af alle reaktioner og 49% af de emotionelle reaktioner. Covers med ansigter udgør 41% af bøgerne og huskes 42% af tilfældene. Der reageres også på skjulte ansigter fx Gileads Døtre. Selvom der reageres på ansigter, huskes de ikke nødvendigvis bedre.

Illustrationer vs. billeder

62% af reaktioner på ansigter var billeder og 38% var på illustrerede ansigter. Motivets stil virker til generelt at have betydning. 52% af de 90 covers brugte billedmotiver og 48% brugte illustrationer. Af de huskede bøger udgør billeder 63% og illustrationer 37%. 62% af de bøger med 5 eller flere reaktioner, bar billeder. Dette kan tyde på at vi reagerer oftere på billeder, og husker dem lettere end illustrationer. Det skal dog pointeres at motivet skal passe til genren og dennes genretræk.

Et visuelt dårligt cover vil ikke nødvendigvis sælge dårligere end andre covers. Via research kan vi udlede at de er mindre effektive til at tiltrække og fastholde opmærksomhed samt har en lav mindeværdighed.

Travle covers

Et overvældende eller kontrastfuldt cover kan frembringe stærke emotioner som frygt, vrede, foragt og engagement. Kontrasten mellem de 7 farver anvendt på Book Lovers er meget stor, og alle farver kæmper om opmærksomheden. Det flade motiv gør det svært at differentiere elementerne fra hinanden. Derfor hopper respondenterne rundt mellem elementer uden længere fixation. Høj farvekontrast fanger attention, men kan virke visuelt udmattende. 

Flere af disse covers anvender begrebet Horror Vacui, som er frygten for tomrum, der ofte leder til visuel overstimulans.

Sammenhængen 

Hvilke grafiske elementer har de (emotionelt) fængende og mindeværdige covers så til fælles? Gennemgående på flere af de gode motiver er gemte detaljer (storytelling), der fængsler beskueren og tvinger os til at standse op, fx en rotte på 11%, babyblomsterne på Rosarium eller en kniv på My Sister, the Serial Killer. Et cover kan blive for kompakt, men så længe der er 1-2 små, fængende detaljer, kan selv de helt simple covers fange opmærksomhed. De små detaljer var desuden lettere at huske for respondenterne. Covers med ”åbenlyse” motiver belønner ikke beskueren med sin mystik, og tilføjer intet nyt end ved første øjekast.

Flere af de dårligt performende covers anvendte store farveflader eller monokrome farvepaletter. Covers med 5 eller flere farver (større farveflader), blev husket signifikant oftere (59 %) end covers med 3 eller færre farver (41 %). Mindeværdige motiver er ofte mere detaljerige med flere farver, og huskes derfor bedre.

Farver af stærk intensitet huskes ikke bedre end covers med harmoniske farvepaletter. Der er ingen synlig tendens om at bestemte farver frembringer bestemte reaktioner; rød vækker ikke frygt i alle tilfælde. Dog frembringer stærke farvekontraster ubehag og frustration. Det vigtigste er at motivet og farverne er harmoniske, og passer til genren.

En faktor, der ikke er blevet testet i dette eksperiment, er taktalitet, da billederne blev vist digitalt. Guldfolie og blank/mat kontraster er effektive stopeffekter i
butik. Effekten af den virtuelle taktalitet er ikke målt i eksperimentet.

Hvad fanger vores opmærksomhed?

Ved del 3 af eksperimentet skulle testpersonerne som sagt vælge det bogcover de bedst og dårligt kunne li’ indenfor 8 sekunder. Her var samtlige 90 covers samlet på et bord. 

I 11/18 tests blev der fikseret på én eller flere af de samme 5 bogcovers. Disse 5 covers præges af store farveflader (især rød, gul og grøn er fængende), stærke kontraster og overvejende flade illustrerede motiver. Ingen af de 5 covers skabte en (emotionel) reaktion eller blev husket tidligere i testen. Selvom et bogcover er effektiv i at tiltrække opmærksomhed gennem  farve- og formkontraster, er disse covers ofte mindre mindeværdige og interessante. At lave et cover, der både er fængende og vækker vores følelser er altså en svær opgave. 

Bias

4/9 bedst kan lide covers i stemte overens med respondentens yndlingsfarve. 3 ud af 9 bøger valgt som dårligt kan lide er stærkt præget af yndlingsfarvens komplementærfarve. Dette kan tyde på en svag sammenhæng mellem yndlingsfarve og de bøger vi bedst/dårligt kan lide.

Sammenhængen mellem foretrukne genre og det bogcover, testpersonen bedst kunne li’, er større med 5/9 sammenfald. At coveret kan identificeres som en bestemt genre er væsentligt her. Der er ingen sammenhæng mellem yndlingsgenre og huskede covers

 

Ingen klare retningslinjer

Der kan ikke opsættes regler for det gode cover, da de stilistiske forventninger varierer fra genre til genre. Der kan dog opsættes nogle retningslinjer så længe det gøres med øje for genrekendetegnene. Vi fanges især af farvekontraster og motivets detaljer. Emotionelle reaktioner gør ikke en bog mere mindeværdig. Drabelige motiver vækker flest emotioner og huskes bedst. Ansigter fanger effektivt vores opmærksomhed og vækker emotioner, men huskes ikke bedre end andre motiver. 

Vi fikserer længere på de små gemte detaljer og husker dem godt. Kontrastfulde farveflader tiltrækker effektivt opmærksomhed blandt andre covers, men de harmonisk nedtonede covers huskes bedre. Vi reagerer oftere på billedmotiver og husker dem bedre end illustrationer. Det er dog vigtigst at vælge den motivstil, der passer til genren.

“If I need to explain the design to the publishing team, then the consumer will likely miss the idea as well”

– Anthony Ramondo, publishing agent

Designfasen

Jeg fik 3 manuskripter fra People’s Press, som jeg kunne designe bogcovers til. Forlaget blev på grund af tidsmangel ikke involveret i designfasen, men fik mine færdige designs tilsendt.

Jeg designer både et standard paperbackformat 14x22cm samt en kvadratisk thumbnail til streamingtjenester. 

Jeg nåede kun at design 2 bogcovers, men lavede trendresearch og skitser til den tredje bog. Alle er skyldige udkom i november 2024 under en anden titel Den 6. magt. 

 Alle er skyldige

Bogen er en politisk thriller af debutforfatter Mikkel Blaabjerg. Her følges 6 karakterer i Københavns området. En politiker kæmper for at blive statsminister, mens en reklamemand iscenesætter et terrorangreb og framer en uskyldig indvandrer. En kenyansk kvinde gifter sig til en opholdstilladelse. En ung mand drømmer om at blive stuntmand. Hele setup’et dækkes af en erfaren journalist, der dræbes for sin viden. Herskende temaer er politik, magt, udnyttelse, hierarki, polarisering, sociale klasser og berømmelse.

A Country Escape

Katie Fforde er en britisk romance/contemporary
forfatter, der har udgivet bøger siden 1995. A Country Escape blev udgivet i 2018 og publiceres som en oversættelse. Det eksisterende bogcover har et analogt, blødt udtryk med mange farver og detaljer. Her følges en ung kvinde, der flytter fra London og ud på landet, da hun skal overtage en gård fra en ukendt slægtning. Man følger hendes relationer, udfordringer
og hendes nye liv på landet. Det er en sød roman om selvstændighed, venskab og kærlighed.

Gartneren

Gartneren er en debut-spændingsroman af Ane Lemche. Her fik jeg 12 rå kapitler og en synopsis. Hovedpersonen er advokat og skal vurdere om en 12-årig taler sandt, når hun siger at hun så en jævnaldrende pige blive bortført. Advokaten bliver mindet om barndommen på børnehjem, og branden der kostede hendes ven livet. Kidnapning, voldtægt, udnyttelse, justitsmord, skyld og børneanbringelse er blandt bogens alvorlige temaer.

Den bog nåede jeg kun at lave trendresearch og skitser til, og blev derfor ikke færdig. 

Trendresearch

Dekorative objekter

En trend er et dekorativt objekt af symbolsk betydning som hovedmotiv i en minimalistisk komposition. Læseren belønnes under læsningen ved at identificere objektets betydning.

Travle motiver

 Travle baggrunde med bold tekst ses mere og mere; typisk med dyr eller planter, der blender ind med teksten og små detaljer.

Botanik

Botaniske farverige motiver med flere lag er endnu en trend.

Abstraktion

Abstrakte motiver er en trend, der giver plads til unik litterære fortolkning. Stærke farver, dynamiske former, nonfigurative mennesker og naiv originalitet præger denne trend.

Minimalisme va. maximalisme 

Minimalistiske covers indeholder kun det mest nødvendige; titel og forfatternavn i en nøje udvalgt skrifttype. Eksperimentet viste at de helt enkle covers (få farver og kun tekst) sjældent blev husket. Et mystisk, stiliseret motiv i harmoniske farver vil kunne tiltrække opmærksomhed og interesse. De trendy maksimalistiske covers anvender mange farver, travle motiver og skrifttyper i jagten på beskuerens opmærksomhed. De overstimulerende farvekontraster performer dog ikke altid optimalt

Vektorgrafik

Farverige vektorgrafikker er især populær på SoMe og præger romance, YA og contemporary. Karakterer, lyse scener og søde dyr er typisk på disse covers. De stærke farver er yderst fængende. Den stiliserede stil udspringer til deles af den minimalistiske trend, der har hersket i flere år. Farver skal passe til genren og bogen, hellere end at være baseret på kortvarige trends.

Bigger and better

Typografi som bærende dekorativt motiv trender også. Dog ved vi fra eksperimentet at covers kun med tekst er sværere at huske. Optimalt kombineres denne trend med en interessant baggrund eller gemte detaljer. Skrifttypen skal komplimentere genren og bogen

Bold sans serif

Bold groteske skrifttyper har været trendy i flere år og er især gode på de travle baggrunde. Typen er stilistisk enkle og læsbare, og skaber stabilitet og attention.

Script

En anden trend er mere eller mindre formelle script skrifttyper, der ofte kombineres med groteske skrifttyper.

Alle er skyldige – designprocessen

Efter trendresearch skitserer jeg i hånden og arbejder derefter videre digitalt.

Billedmotiver er et kendetegn for thrillergenren, så det var mit udgangspunkt til Alle er skyldige. Min første ide var at skildre bogens revolutionær temaer med en spraymalet titel. Jeg spraymalede bogstaver, da jeg ønskede effekten af malingen, der løber. Da jeg placerede spraymaling titlen på politikerens valgplakat, syntes jeg ikke designet fungerede alligevel. 

Jeg prøver at tænke bogen mere konceptuelt. Jeg laver en del flere designs, og arbejder videre med 2 af dem; et med en splittelse mellem eliten og folket, og det et design med skakbrikker. Den clean vektor-splittelse erstatter jeg med ild og gnister, der fortærer Christiansborg. Det kontrastfulde dramatiske billede fanger opmærksomhed og afspejler bogens polariserende temaer.

Jeg tilføjer blod på skakbrikkerne og gemmer en lille ledetråd i motivet. I eksperimentet tiltrak de blodige motiver opmærksomhed og var mindeværdige.
Skakbrikkerne afspejler det politiske spil, magtbalancer og bogens vindere og tabere. Jeg kigger på groteske skrifttyper, da disse kendetegner genren.