Projekt “På Farten”

– redesign af OKs ladestandere, anlæg og apps

Projekt På Farten er mit hidtil største projekt og varede godt et år. Projektet havde til formål at redesigne samtlige af OKs kontaktpunkter på farten (både privat og erhverv). Dette indebar bl.a. redesign af vores ladestandere, brændstof- og truckanlæg, OKs 3 apps, corporate flag og OK Kort.

Arbejdsgruppen bestod af mig selv som grafisk designer, en digital designer, projektleder, vores kreative chef. Projektet var et større tvær-organisatorisk samarbejde som både involverede vores kunde- og supportcenter, arkitekter/tekniske tegnere, konceptchefer, markedsdirektører og øverste ledelse. 

Opladningskoncept til private

Redesignet af alle OKs ladestandere var helt klart førsteprioritet og fik meget bevågenhed. Vi var vidt omkring i designprocessen og havde mange redesigns op ad vende. Der blev undervejs taget en beslutning om at fastholde vores hvide ladestandere som grundbase for at mindske den visuelle forskel mellem “gammelt” og “nyt” under implementeringsfasen.

Åhave Parkvej 11, Erhverv, OK, Viby, Forår, sommer, efterår, vinter, hele året, På Farten, E-mobilitet, Virksomhed, Arbejdsplads, Grønne områder, Parkeringsplads, Tritium ladestander, Lynlader, Hurtiglader, Kvinde, #32, foto: Ole HartmannÅhave Parkvej 11, Erhverv, OK, Viby, Forår, sommer, efterår, vinter, hele året, På Farten, E-mobilitet, Virksomhed, Arbejdsplads, Grønne områder, Parkeringsplads, Tritium ladestander, Lynlader, Hurtiglader, Kvinde, #32, foto: Ole Hartmann

Redesignet

Den røde top består af OKs 5. element og er med til at differentiere ladestanderen fra konkurrenterne. OKs logo står tydeligt frem, imens kW-effekten er placeret højere og tydeligere end det foregående design. Alt sammen for en bedst mulig kundeoplevelse. 

Det jordnære lyn signalerer opladning og er bl.a. placeret på (bag)siden som et genkendeligt dekorativt element. Lynet går igen på tværs af opladningskonceptet, som ses længere nede på siden.

Den rette mængde information

Et mål med redesignet var at tydeliggøre vores kommunikation på selve ladestanderen. I samarbejde med vores supportcenter fik vi afklaret de hyppigste udfordringer kunderne oplever i ladesituationen. Redesignet blev testet på to lokationer før det endeligt blev udrullet. 

Informationen på OKs ladestandere anvendes nu både på dansk og engelsk, og guider kunden til en succesfuld opladning. 

Teksten står i OKs specialdesignede skrifttype OK Family og skrifttypen Fellix. 

Ladestander-redesignet implementeret

Ladeparker

OKs gamle grønne lyn måtte af flere årsager redesignes og vi valgte den jordnære vej. Den jordnære farve er én af OKs nye brandfarver og sammen med det stringente lyn-ikon sakber det grundlag for et genkendeligt visuelt koncept på tværs af OKs e-mobilitetsprodukter. 

Det runde jordnære lyn-ikon går igen på ladeparkens tagskilte, henvisningsskilte ved opladningsfaciliteterne og flag som ses herunder. På disse elementer er synlighed og kontrast især vigtig, da de bruges til wayfinding på anlæggene. 

På prisskiltene bruges lyn-ikonet isoleret (billedet række 2 til højre) for et mere enkelt udtryk. Uden den jordnære cirkel, kunne vi også forstørre logo ogmikonet. 

Kort

OKs røde kort er genkendeligt blandt vores privatkunder, og man valgte derfor at holde fast i den ikoniske OK-røde farve. Alle tre kort har OKs nye monokrome mønster som baggrund og ensfarvet baggrund. 

Vi valgte at designe både Truck- og Erhvervskortet med samme grå mønster for simplicitet. Kortet udspringer af redesignet af OKs Erhvervsapp, som blev ændret fra blå til grå. Grå blev derved OKs nye “Erhvervs-farve”, hvorimod blå blev fastholdt som “Truck-farve”. For at samle Erhvervsområdets udtryk, fik begge kort samme grå mønster. 

Differentiering mellem Truck- og Erhvervskunder er den henholdsvis blå og røde “mærkat” i højre side. Traditionelt set er private tankanlæg blevet kaldt røde hos OK på grund af det røde kort, mens truck-anlæggene har været præget af den blå farve og derfor kaldt blå anlæg. 

Erhvervskunder som fx håndværkere kan både tanke på privat- og truckanlæg. Derfor har Erhvervskortet den røde mærkat, mens truckkunder kun kan tanke på truck-anlæg har den blå mærkat. Det er desuden usandsynligt at samme kunde både har et Erhvervskort og et Truckkort, så risikoen for ombytning er minimal. 

Credit: Det nye OK-Kort er redesignet af min kollega. Erhvervskortet og Truckkortet er redesignet af mig med udgangspunkt i OK-Kortet. 

Erhvervskort til erhvervskunder

OK Kort til privatkunder

Truckkort til vognmænd

Flag

Redesignet af OKs flag til privat- og truck-anlæg fik meget bevågenhed, da det er et vigtigt element for synligheden i landskabet og figurerer på flere hundrede OK-lokationer. 

De redesignede flag præges af simplicitet og stor kontrast. Al tekst er blæst mest muligt op og anvender flere forskellige baggrundsfarver end tidligere. Flagene er designet i “klynger” af 2 eller 3, og afhænger af hvilke produkter et anlæg kan tilbyde. 

Flagene bruges også i en version, som er bredere end høj. 

Flag til privat-anlæg

Flagenes højde begrænsede vores designmuligheder. Vi vurderede at OKs logo fint kunne roteres og stadig fastholde sin genkendelighed. For at skabe størst mulig synlighed, gik vi med den røde baggrund og det negative flag. 

Den jordnære røde farve er gennemgående på OKs opladningsprodukter – både digitalt og fysisk. Det er derfor tiltænkt at det jordnære e-mobilitets-flag med det store lynikon bruges på OKs ladeparker. Lynikonet har samme beskæring på på ladestanderne. 

Det hvide e-mobilitets-flag bruges på brændstof-lokationer som også har opladning. 

Flagene til OKs privat-anlæg fungerer også som Corporate flag til OKs hovedkontor i Viby og andre administrationslokation. 

Flag til truck-anlæg

Flagene til OKs 80 truck-anlæg udspringer af flagene til privat-anlæggene for størst mulig genkendelighed. Truckanlæggene har flere produkter og der er derfor flere flag-sammensætninger. 

Den mørkeblå farve bruges på bl.a. moderniserede truck-anlæg, i OKs Erhvervsapp og skilte. 

Truck-flaget bruges på alle OKs truck-anlæg sammen med det røde logo-flag

Logo-flaget bruges på samtlige privat- og truck-anlæg

Der der truck-opladning på lokationen, bruges E-truck-flaget

Det røde e-mobilitet-flag bruges på kombi-anlæg med privat-opladning, og har prioritet over E-truck-flaget

AdBlue-flaget bruges kun på truck-anlæg med AdBlue. Er der både truck-opladning og AdBlue, prioriteres E-truck. 

Soloflaget bruges på de få lokationer, hvor der kun er én flagstang. 

Opdatering af anlæg

Én af de første opgaver i projektet var at redesigne samtlige af OKs store skilte (kaldes pyloner), som står ud mod vejen ved anlæggene. Redesignet bestod (udover nyt logo) især af nye ikoner for opladning, bilvask og bespisning i vores ikon-stil samt implementering af vores nye skrifttype Fellix. 

Mangler: Vaskehaller, vaskeoversigt, betjeningsvejledning

Frontplader

OK har flere tusinde frontplader på brænstofstandere landet over, som vi selvfølgelig også redesignede. Designet består af OKs monokrome mønster i en neutral grå farve, der afspejler brandet, men uden at stjæle opmærksomhed fra markedsføringsmateriale på anlæggene. 

Frontpladerne på truck-anlæggene anvender samme gråt design og at skabe en tydelig visuel sammenhæng på tværs af OKs anlæg. 

Her ses en frontplade med OKs grå mønster

Truckkoncept

OK har 80 truckanlæg og det lå ikke ligefrem i kortene at vi skulle renovere samtlige anlæg. Vi havde derfor fokus på at redesignet kunne leve side om side med de eksisterende anlæg og ikke ligge for langt fra det visuelle udtryk her. 

Vi tog en stor beslutning om at inkludere én af CVI’ets digitale farver, nemlig den mørkeblå, da det ligger tættest på den eksisterende blå truck-farve. Den mørkeblå er en del mørkere, men hænger fint sammen med vores nye CVI. 

Vores stor mål var at “stramme op” med et nyt truck-ikon i vores ikon-stil og en simplificering af skilte, hvor “High Speed” erstattes af det universelle “Truck”. 

Vi redesignede også frontpladerne, der udspringer af designet til B2C-anlæggene, men blot har påskrevet “HVO Biodiesel” eller “AdBlue” i vores Fellix skrifttype. Målet var at skabe en tydeligere sammenhæng til privat-anlæggene. 

Vi redesignede også ladestanderen til E-truck/truck-opladning. Den tager udgangsounkt i B2C-designet, blot med blå som primærfarve. 

DSC06994_mockup-05-uden flag-minDSC06994-min

Truckanlæg i Viborg med implementeret redesign

OK-appen

Opladning – fra grøn til jordnær

Credit: shape + digital designer kollega

Erhvervsappen

Grå som Erhvervfarve

Blå som (fortsat) truckfarve men fra nyt CVI

Vejdirektoratet

Truck tagskilt

Markedsføring

3D-visualisering